Om os

KEMPER – global markedsleder med fokus på fremskridt. Regionalt forankret, internationalt orienteret.

Hvad vi står for

Vi har vi sat os som mål at gøre en forskel, når det gælder bygningsteknik, støbeteknik og valseprodukter. Vi føler os i særlig grad forpligtet over for temaet miljø- og klimabeskyttelse samt en bæredygtig forvaltning af ressourcer.

Hvad der i sidste ende tæller

Kemper

Hvem vi er

Som markedsleder er vi aktive på integrerede globale markeder. Når det gælder betjeningen af vores kunder inden for de tre forretningsområder bygningsteknik, støbeteknik og valseprodukter understøttes virksomhedens centrale hovedkvarter og produktionsanlæg i Olpe af seks indenlandske og ni internationale salgsafdelinger. Ud over Tyskland er vi repræsenteret i Holland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet, Danmark, Storbritannien, USA, Kina og Singapore.

Vores kerneforretning suppleres vha. tilknyttede datterselskaber. På området valseprodukter varetages dette af Profiltech Stufenbandprofile GmbH i Keltern, Tyskland som fremstiller ultrapræcist profilerede bånd. Planlægningskompetence inden for bygningsteknik udføres af Dendrit Haustechnik-Software GmbH i Dülmen, Tyskland.

Bygningsteknik, støbeteknik og valseprodukter

Kemper bygningsteknik – armaturer og systemer

Bygningsteknik – Ventiler og systemer

Vores bygningstekniske ventiler og systemer til beskyttelse af drikkevand står for bæredygtighed og økologi. Vores mærkevarearmaturer er anerkendt i hele Europa af grossister, tekniske konsulenter, rådgivere og bygherrer beskæftiget indenfor offentlige og private byggerier. Det store produktsortiment fremstår som et vellykket samspil af robuste, korrosionsbestandige installationsarmaturer og moderne systemer til bygningsteknik.

Med innovative løsninger tilbyder vi et totalkoncept for etablering og opretholdelse af drikkevandshygiejne. Hertil kommer anvendelse af intelligente bygningstekniske softwarekomponenter til tids- og ressourcebesparende planlægning.

Få mere at vide

Kemper støbekomponenter – rå og bearbejdede

Støbeteknik – rå og bearbejdede rødgodskomponenter

Med vores produkter hører vi til en af de globalt førende udbydere. Ikke mindst vores store erfaring på området støbning af kobberlegeringer bidrager hertil. Vi er specialister, når det gælder særligt krævende og langtidsholdbare produkter. Ekspertise og erfaring er grundlaget for vores særlige kvalitet. I den forbindelse er vi vores egen største individuelle kunde: For i støberiet fremstilles KEMPER's anerkendte mærkevarearmaturer til drikkevandsinstallationer. Det anvendte råmateriale, rødgods, er ikke bare korrosionssikkert. Det opfylder også de strenge krav i den tyske drikkevandsforordning – i dag og i fremtiden, og endda blyfrit.

Få mere at vide

Valseprodukter – bånd af kobber og kobberlegeringer

Valseprodukter – bånd af kobber og kobberlegeringer

Med vores valseprodukter hører vi til en af de globalt førende producenter af kobber- og legeringsbånd til bil- og elektrobranchen. Den høje kvalitet på vores bånd, som kun ganske få virksomheder i verden kan matche, er en afgørende forudsætning for at kunne reducere størrelsen på elektronikkomponenter.

Den stigende elektrificering, netværksopkobling, smart teknologi og sensorteknik vil også i fremtiden sikre fremskridt på dette område. Og til alle disse områder tilbyder vi passende løsninger med klassiske bronze- og højtydende legeringer. Datterselskabet Profiltech Stufenbandprofile GmbH forædler valsede bånd vha. profilering efter kundens definerede ønsker.

Få mere at vide

Anden generation af brødre

Anden generation af brødre / støberiet i Martinstrasse, 1906

Familievirksomhed med mere end 150 års historie

KEMPER blev grundlagt i 1864. Siden da har familien Kemper styret og ledet familievirksomheden gennem flere generationer. I dag kan vi se tilbage på en begivenhedsrig og meget succesfuld historie.

Vores produkter har ændret sig i løbet af årene. Men vores grundlæggende indstilling har ikke ændret sig: Vi er fremskridtsskabere og ønsker altid at videreudvikle os.

Innovative løsninger for fremtiden

Innovative løsninger for fremtiden

På områderne forskning og udvikling giver vi både inden for produktudvikling og procesoptimering til støbe- og bygningsteknik samt ved videreudvikling af fremstillingsprocesser for valseprodukter mulighed for økonomiske, økologiske samt sociale forbedringer.

Forsknings- og udviklingsafdelingerne sørger for nye og optimerede produkter, processer og innovative råmaterialer. Dette sker i samarbejde med en lang række specialafdelinger i hele kæden fra idé til færdigt produkt.

Der eksisterer samarbejdsaftaler med forskellige højere læreanstalter som f.eks. universitetet i Münster med anerkendte eksperter inden for fagområderne energi, byggeri og miljø.

Kvalitet

For os er kvalitet mere end blot et ord

Kvalitet er vores løfte til vores kunder og en vigtig del af vores virksomhedskultur. Derfor bliver vores processer løbende analyseret og optimeret, for det er den eneste måde, vi konstant kan videreudvikle os på hos KEMPER. Vi er stolte af at have over 150 års tradition for at producere produkter af høj kvalitet og stræber hver eneste dag efter at leve op til dette renommé.

Vores kvalificerede medarbejdere har mange års erfaring i deres respektive brancher og bliver jævnligt videreuddannet. På denne måde kan vi sikre, at vores produkter og tjenester lever op til vores kunders høje krav.

Forskning og udvikling

Ekspertviden – skab fremskridt med KEMPER

KEMPER har sit eget uddannelsescentrum, og samtidig arrangerer vi i eksterne mødelokaler 130 kurser om året for et bredt fagpublikum, der omfatter rådgivere, installationsvirksomheder, boligselskaber og forvaltere af store ejendomme som f.eks. sygehuse. På denne måde opstår der en udveksling med relevante målgrupper, og der udvikles innovative tilgange til produktudviklingen.

Den vigtigste kapital: Medarbejderne

Vores vigtigste kapital: medarbejderne

Vores succes er især baseret på vores medarbejderes pålidelighed, knowhow, kreativitet og høje grad af engagement. Kun højt kvalificerede specialister og ledere gør KEMPER til en producent af højteknologiske produkter med globalt markedslederskab på langt sigt. Derfor investerer vi konstant i vores medarbejderes viden og kompetencer med jævnlige og individuelle uddannelsestiltag.

Karriere hos Kemper

Adfærdskodeks

Vores direktion går endnu et skridt videre med deres definerede adfærdskodeks og påtager sig et ansvar både lokalt og globalt. Dette adfærdskodeks er defineret ud fra virksomhedens tidligere retningslinjer og er konsekvent blevet videreudviklet.

Vi forventer af vores forretningspartnere, at de i vid udstrækning overholder den nedenfor definerede egenforpligtelse som et minimum.

Downloads
Filtype
Adfærdskodeks for KEMPER
PDF (611,56 KB)
Leverandørkodeks
PDF (631,15 KB)
Medarbejderkodeks
PDF (664,89 KB)